Tankerne bag Tottebogen
Den første bog
Totternes første bog er en såkaldt leporellobog eller harmonikabog eller ganske enkelt en “folde-ud-bog”. Den er fyldt med Totterne, dyr, planter og tegninger. Og helt uden ord. Men det er ikke ensbetydende med, at den ikke kan fyldes med ord – og lyde og sange. De kommer bare fra mor eller far, når de læser bogen højt for barnet. Men hvordan gør man nu det?
Her nedenfor kan du læse en artikel skrevet af Hanne Sass Jensen, bibliotekar ved Ballerup Bibliotek. Hun er stor fortaler for de tekstløse billedbøger. Artiklen handler ikke mindst om, hvordan man bør blive ved med at læse ordløse billedbøger helt op i skolealderen, og hun giver en masse tip til, hvordan man kan gribe det an – og hvorfor man bør, så dit barn får et godt sprog og sprogstimuleres, som det så fint hedder.
Totternes folde-ud-bøger er til de helt små børn, så de kan ikke så godt snakke med selv, men brug tipsene til at lade det være okay at fjolle, lave lyde, synge en sang om mariehønen og udforske tegningernes farver og Totternes opdagelser.
Hurra for fantastiske billedbøger uden ord
Her kommer et godt tip til forældre og pædagoger, der interesserer sig for børns sproglige udvikling: Læs en billedbog uden ord sammen med børnene! Det viser sig nemlig, at billedbøger helt uden tekst har en masse fordele, når det kommer til at opbygge ordforråd, træne lyttefærdighed og kendskab til, hvordan historier er bygget op.
Det er en kendt sag, at når et barns forældre bruger mange forskellige ord og også komplekse ord, når de taler med deres barn, så smitter det positivt af på barnets eget sprog. Forskellige studier af mødre, der læser billedbøger uden ord sammen med deres børn, viser, at mødrene automatisk bruger flere ord og har en mere åben samtale med børnene om billederne og historien, end når de læser en almindelig billedbog, hvor man bare læser teksten højt.
Når man selv skal finde på ordene til historien, begynder den voksne i højere grad at inddrage børnenes egne erfaringer fra situationer, der minder om dem i historien. Den voksne spørger også børnene mere om, hvad de tror, der nu kommer til at ske, og børnene får mere mulighed for at bruge deres egne ord og fantasi. Der er også undersøgelser, der tyder på, at når mødre læser en ordløs billedbog sammen med deres børn, anvender de et mere uddybende sprog til at beskrive personernes indre liv, altså deres tanker og følelser.
Hvis en mor for eksempel læser den lille billedbog ”Mor, hvor er du?” om elefantungen, der ikke kan finde sin mor, kan hun udvide historien ved at tale med barnet om ikke blot handlingsforløbet, men også om hvordan den lille elefant har det, mens den leder efter sin mor, og hvordan den bliver glad og tryg, når den endelig finder hende.
Mange forældre kan godt lide at læse billedordbøger sammen med deres børn for at lære dem nye ord, men det viser sig at tekstløse billedbøger, der har et handlingsforløb, nok er bedre egnede til at stimulere den sproglige udvikling hos børnene.
Billedordbøgerne giver ikke på samme måde mulighed for at anvende ordene i en sammenhæng, og den voksne kommer heller ikke så naturligt til at bruge abstrakte ord, som er supervigtige for børnene at lære.
Ved læsning af billedordbøger nøjes de læsende i højere grad med at anvende de konkrete ord, der knytter sig til billederne. Så tekstløse billedbøger er faktisk fulde af ord, og der er flere målgrupper, der kan have ekstra fordel af at læse disse bøger.
Den ene er de små skolestartere, der kan have stort udbytte at læse selv korte ordløse billedbøger sammen med deres voksne, fordi de bliver eksponeret for et mere avanceret sprog, som det de vil komme til at møde i skolen, og som er med til at danne grundlaget for udviklingen af den senere læsekompetence.
En anden målgruppe er nye børn i Danmark, der endnu ikke kan læse på dansk, men som alligevel kan få en dejlig læseoplevelse med ordløse billedbøger, uanset om bøgerne bliver ”læst” på modersmålet eller på dansk og dermed kan bruges som træning i blandt andet dansk ordforråd og kohæsion.
Tips til hvordan man griber tekstløse billedbøger an
Hvis man som voksen føler sig usikker på, hvordan man skal gribe de ordløse billedbøger an, så er her nogle idéer:
1. Stil spørgsmål
Bed barnet om at komme med sine egne tanker og meninger om historien. På den måde er du med til at opbygge barnets selvtillid som læser. Spørgsmålene kan for eksempel være ”Hvad tror du nu, der sker?”
(forudsigelse), ”Hvordan har den lille elefant det?” (socio-emotionel analyse), ”Har du også prøvet at føle dig alene?” (personlig erfaring), ”Hvad slags dyr er med i historien?” (ordforråd), ”Hvorfor tror du den opfører sig sådan? (kritisk tænkning).
2. Skab et sammenhængende forløb
At kunne forstå et handlingsforløb og forudsige begivenheder er vigtige evner for det lille barn. Spørg barnet om, hvad der mon sker på den næste side og snak om, hvad der allerede er sket f.eks. ”Hvor var det, vi så musene henne tidligere?”. I kan sagtens bladre frem og tilbage i bogen og gå på opdagelse på siderne.
3. Lad barnet sætte tempoet
Børn elsker gentagelser, og der er ingen grund at skynde sig gennem bogen. Man behøver heller ikke læse bogen færdig, men kan nøjes med at fordybe sig i de sider, der fanger barnets opmærksomhed. Tal om farverne, figurerne og detaljerne. Lad barnets fantasi styre læsningen.
4. Fjol bare løs!
Måske har I lyst til at give bogens karakterer fjollede navne eller til at lave lyde, der passer til handlingen. Lad barnet komme med forslag til, hvordan det lyder, når man trækker en giraf i halen eller når bogreolen vælter? Det kan være, at personerne har sjove stemmer eller bevægelser?
Artiklen er gengivet med tilladelse fra Hanne Sass Jensen.