Et nyt år truer – det gør de gode ambitioner også

Et nyt år truer – Så hermed vil jeg dele nogle af de gode ambitioner, jeg har for mig selv (og min familie) for det nye år.

1. Mindre rod

Jeps. Det skal være slut med at være et rodehoved. (Her godt 40 år efter jeg blev sådan ét, for i bund og grund tror jeg, jeg er født et rodehoved). Men. Nu skal det være. Nu skal jeg ikke rode mere. Og det skal de andre heller ikke. Så derfor har jeg følgende ambition: Hvert barn skal have en kasse i vores køkkenalrum. En kasse, man som voksen har lyst til at se på, for den skal stå der hele tiden, og en kasse, som tydeligt fortæller, at dette er Villums kasse, Violas kasse, Esthers kasse osv. Og når jeg så går rundt i vores fælles rum, og støder på en ting, som tilhører én af ungerne, så skal det bare direkte i kassen. Uden brok, irritation eller kommentarer. Bare direkte i kassen. Og hvis der så kommer et barn og spørger: Hvor er dit? Hvor er dat? Så vil jeg ikke sige noget, men bare pege på kassen. Det skal være forbudt at spørge, før man har kigget i kassen. Det tror jeg, vil eliminere en del rod, for så vil ting pludselig have en plads. Det skal i kassen, indtil den rette ejermand selv flytter det hen, hvor det hører til. (Jeg overvejer også lidt, om vi voksne skal have sådan en kasse)…

2. Mindre rod

Jeps. Endnu en ambition, der skal eliminere rod. Det er noget, jeg snakkede med en mor nede i børnehaven om, og jeg har endnu ikke luret, om det er en del af en eller anden oprydningsgurus tips, men jeg har taget det til mig og satser på at prøve det af i det nye år: Alle giver 10 min. hver dag til oprydning. Det skal være et fast ritual. Som at spise aftensmad, tage ud af bordet og smøre madpakker. Hvis alle giver 10 min. hver dag, så vil det gøre en verden til forskel i eks. weekenderne, hvor der som oftest skal bruges ekstra tid i forhold til rengøring, tøjvask osv. Vi er seks personer hver anden uge her i huset. Nu er jeg med på, at hende den mindste på 1,5 år ikke kan være med til at rydde op i 10 min. hver dag, men tænk, hvis vi alle gør det, så svarer det til 60 minutters oprydning, HVER DAG! Det er jo vildt at tænke på. Og tænk, hvor lidt 10 min. vil føles for alle? Wauw! Jeg er vild med det! Så dét skal vi have inkorporeret i det nye år.

3. Mindre rod

Jojo. Endnu en tanke, som jeg har tyvstjålet, men som jeg håber, kan afhjælpe rodet. Ikke mindst på de mindstes børneværelser. For de har helt ustyrligt meget legetøj, de to. (Vi har været så heldige at arve fra højre og venstre, og det er vild luksus, men OMG, der er meget legetøj). Men så hørte jeg om dette tip: Sorter legetøjet i 2-3 kasser (alt efter, hvor meget legetøj, der er). Og så stiller man kun 1 kasse frem, og de andre på loftet, i kælderen eller hvor det nu er muligt. Og hver den 1. lørdag i måneden eller måske hver 2. måned, så bytter man kassen med en anden. Altså stiller kasse 1 op på loftet og lader børnene vælge, hvilken kasse de nu vil have ned. Dermed er der måske kun 1/3 eller måske endda ¼ af det legetøj, de har, på værelset, og dermed kan man nemmere holde det ryddet og overskueligt. Jeg sidder lige og overvejer, om man måske skal trække lod om, hvilken kasse, der kommer ned… Men det er mest fordi jeg ved, min søn nok vil have dem alle ned, når han ser dem… Nå. Det må komme an på en prøve.

Vi har også en masse ambitioner om at have en kødfri dag, tabe os, komme mere ud og gå nogle ture, jeg vil gerne cykle noget mere, men for nu, så tror jeg, jeg holder mig til disse meget konkrete ambitioner. Dem, hvor der er en klar køreplan, og hvor vi fælles kan være sammen om at hjælpe hinanden. For mindre rod burde stresse mindre og dermed give noget mere overskud til de der skønne unger – og hinanden, vi voksne imellem.

Rigtig godt nytår!